Mød vores udlejere!

Byd velkommen til vores udlejere!
I løbet af de næste par dage, vil vi præsentere vores nye udlejere rundt om i landet. Første opslag bliver med vores udlejer i København K, Lucas.

Kort om Lucas:
Mit navn er Lucas, jeg er 20 år gammel og Udlejningsoundboks’ udlejer i København. Jeg har altid været vild med Soundboksen siden den udkom i 2015 og tog de danske festivalsgængere med storm. Alle danske unge kender efterhånden historien om de tre gymnasiedrenge som byggede højtalere til deres venner og som på få år fik forvandlet det til en international millionforretning. I sommeren 2020 fik jeg muligheden for at blive udlejningspartner i min hjemby, København, og ligesom Soundboks-grundlæggerne dengang i 2015 blev væltet ned af henvendelser, så blev jeg også kastet direkte ud i en efterspørgsel for udlejning jeg slet ikke havde turde drømme om. Og jeg kan se mig selv i hver enkel person som vil leje en Soundboks og fyre den af. Det er en trådløs højtaler uden sidestykke og bare navnet er nok til at kickstarte en fest. Som bartender igennem flere år i Inde København har jeg efterhånden speciale i at levere gode oplevelser og uanset hvor mange udlejninger jeg har lavet så bliver jeg aldrig træt af at se kundernes reaktioner når de præsenteres for den højest spillende trådløse højtaler i verden. Det er hvad jeg kalder godt dansk håndværk.

Næste udlejer i rækken er Kasper fra Aalborg. Han er vores nyeste udlejer.

Kort om Kasper:
Mit navn er Kasper Kowalski, jeg er en 22-årig økonomistuderende på Aalborg Universitet med en passion for udendørs festiviteter. Som amatørfodboldspiller i de lave serier samt festivals fanatiker, nyder jeg godt af opstemmende musik. Jeg har siden Soundboksens introduktion, stort set aldrig været foruden den til udendørs arrangementer, da den på ingen tid kan skabe god stemning og festivitas. Det er for mig ikke muligt, at holde et udendørs arrangement uden en Soundboks. Derfor slog jeg til med det samme, da jeg fik muligheden for at hjælpe Udlejningsoundboks med at udvide til Aalborg/nordjylland, så flere mennesker kan få muligheden for at få opleve Soundboksens kunnen.

Vores næste udlejer, er en gammel kending fra Gentofte. Han udlejede nemlig for os da han boede på Sjælland. Nu er han flyttet til Århus, men udlejer fortsat for os!🙏

Kort om Tobias:
Hej! Mit navn er Tobias, og jeg står for
udlejningen af Soundboks i Århus. Til hverdag studerer jeg til ingeniør på Århus Universitet. Min interesse for Soundboks startede på Roskilde Festival, da de begyndte at dukke op til store som små fester. Med Udlejningsoundboks kan endnu flere få fingrene i en Soundboks til deres fester og der skulle Århus da ikke være undtaget 🙂

Nyeste skud på stammen er Jacob fra Odense. Vi glæder os utrolig meget til samarbejdet.

Kort om Jacob:
Mit navn er Jacob Olesen jeg er 21 år og er igang med mit andet sabbatår. Jeg er lidt af en festabe, og elsker at høre høj musik til fester. Hvis jeg bliver tilbudt at koble til boksen, siger jeg heller aldrig nej. Jeg har aldrig selv haft en Soundboks, og jeg har heller ikke altid været lige heldig med, at de var til de fester jeg deltog i. Men da jeg læste at Udlejningsoundboks.dk manglede en mand, vidste jeg at det lige var en opgave for mig. Så jeg kunne hjælpe folk i Odense og omregn med at få et brag af en fest.

Næste udlejer, Mikkel, er også medstifter af firmaet.

Kort om Mikkel:
Hej! Mit navn er Mikkel, 20 år, og jeg er den ene medstifter af foretagendet. Jeg står for vores udlejninger i Gladsaxe, samt alt det administrative. Til daglig læser jeg inde på CBS, og arbejder hos Roche. Min passion for Soundboks startede da min medstifter Sofus, tog hans nye Soundboks 1 med til en fest. Alle var imponeret over dens kunnen, og allerede dagen efter snakkede vi om, hvordan vi kunne give den oplevelse til flere mennesker. Få uger senere lancerede vi Udlejningsoundboks.dk.

Vores anden medstifter, Sofus, introducerer sig her.

Kort om Sofus:
Mit navn er Sofus og jeg er medstifter af Udlejningsoundboks. Jeg står for udlejning her i Farum, hvor jeg primært dækker området i og omkring den nordlige del af Sjælland. Til dagligt arbejder jeg som møbelsnedker, og spiller fodbold i min fritid. Soundboksen er god af have med på fodboldbanen. Her bidrager den, til den gode stemning med høj musik, og den er ideel til formålet, da der ikke er strøm tilgængelig ude på banerne. Udover udlejning i Farum, står jeg også for administrativt arbejde, samt reparationer og vedligholdelse af udstyr i vores udlejningssortiment🔨😃

mød vores udlejere
Udvalgte artikler
soundboks go

Soundboks Go

Lej den helt nye Soundboks Go allerede i dag! Med sit kompakte design og kun 9 kg i vægt, er det den perfekte højtaler til festerne der bevæger sig!

Læs mere »